DIAMANTER
Varer evigt
”Adamas” er græsk og betyder uovervindelig, det er heraf ordet diamant stammer. Tilbage i det antikke Grækenland blev diamanter opfattet som stjernesplinter eller guds tårer. Herunder kan du læse mere om diamanter.

De fleste diamanter er ca. 1 til 3 milliarder år gamle, de blev dannet i forbindelse med, at en del af jordens indre kullag blev udsat for en vulkanagtig varme samt et enormt tryk.
Dette fik kulstoffet til at krystallisere til det, vi i dag kender som diamanter. Lavaen har så arbejdet sig op til jordens overflade og langsom størknet, som vi kender det ved vulkaner. Det er fortrinsvis i disse bjergarter, man i dag kan finde diamanter. Først for ca. 3000 år siden så de første diamanter dagens lys i Indien, i dag er det dog i Sydafrika, Australien og Rusland, man finder de fleste diamanter.
En diamant består af rent kulstof, men er samtidig den hårdeste ædelsten man har kendskab til. Med en hårdhedsværdi på 10 har en diamant en hårdhedsværdi, der er 100 gange hårdere end de næst hårdeste ædelsten, som er safir og rubiner med en værdi på 9. Til sammenligning så har elfenben og rav en hårdhedsværdi på 2 – 4.
Langt de fleste diamanter indeholder det, der kaldes indeslutninger. Dette er små partikler, der er inde i diamanten, de fleste kan dog ikke ses med det blotte øje. Jo færre og mindre indeslutninger, der er i en diamant, jo flottere er den og dermed også mere værdifuld. Ligesom farvegrader har man også klarhedsgrader, der er som følger:
- IF (internally flawless) eller FL (flawless) som begge på dansk kaldes for lupren, hvilket betyder der ikke er nogen indeslutninger.
- VVS (very, very small inclusions) – Meget, meget små indeslutninger.
- VS (very small inclusions) – Meget små indeslutninger.
- SI (small inclusions) – Små indeslutninger
- P (piqué) – Uklarheder, der kan ses med det blotte øje.